český हिन्दी ภาษาไทย 中国 Dansk Deutsch English Español Français Italiano ελληνικά 한국의 magyar Malaysia Nederlands Português Român Slovenský Svenska Türkçe
IBIOTEC® Tekniske opløsningsmidler til reduktion af sundheds- og sikkerhedsrisici
Edition du : 03/08/2023 10:34

OPSAMLING

(Krav om at opsamle eller ikke at opsamle)

Opsamling

 

LOVGIVNINGSMÆSSIG KONTEKST

 

Kravet om at opsamle eller ikke at opsamle er underlagt to lovgivninger:

  • Den franske arbejdslov - artikel R4412 om forhindring af kemiske risici for mærkede produkter.
  • Den franske miljølovgivning, lov af 19. juli 1976, som anfører ”Al opbevaring af væsker, der kan medføre forurening af vand eller jord, skal tilknyttes til sin opsamlingskapacitet.”

Forureningsrisiko

Se afsnittet forurening af vand eller jord

 

Find et affedtende opløsningsmiddel uden krav om opsamling

Se afsnittet find en producent efter anvendelse

 

__________________________________________________

 

DET FRANSKE BILAN CARBONE® 

CO2-regnskab i henhold til ISO 14000- og ISO 14040-standarderne

 

 

Logo og mærke tilhørende det franske ADEME.

CO2-regnskabet er opgørelsen af emissioner i hele et produkts livscyklus inden markedsføringen af det, eller opgørelse af direkte eller indirekte emissioner for en aktivitet eller et anlæg. Det skal tage højde for emissioner fra menneskelige metoder, dvs. indsamling, knusning, esterficering, produktion, transport samt administration af affald. Den kræver et indgående kendskab til et produkts livscyklus i henhold til ISO 14040. Regnskabet er fastsat i henhold til ISO 14064, der allerede er trådt i kraft.

 

__________________________________________________

 

PLAN FOR HÅNDTERING AF OPLØSNINGSMIDLER

Plan for håndtering af opløsningsmidler

 

LOVGIVNINGSMÆSSIG KONTEKST

 

- Plan for håndtering af opløsningsmidler er en oversigt over indgående og udgående opløsningsmidler på et anlæg. Et anlæg er et industrielt anlæg. Den har til formål at evaluere de samlede emissioner (kanaliserede og spredte) eller spredning af VOC’er for at kunne verificere, at grænseværdierne for emissioner overholdes.

Reaktionsmidler og benzin hører ikke til i planen for håndtering af opløsningsmidler. Opløsningsmidler, der anvendes brændstoffer, samt industrielt affald er medtaget.

 

- Ministeriel forordning af 2. februar 1998artikel. 28/1 (forordning af 29. maj 2000, art. 3)

”Enhver ejer af et anlæg, der forbruger mere end et ton opløsningsmiddel om året, skal implementere en plan for håndtering af opløsningsmidler. Denne plan skal være tilgængelig for inspektionsorganet, der inspicerer klassificerede virksomheder.”

Hvis det årlige forbrug af opløsningsmidler på anlægget er over 30 ton om året, skal ejeren årligt sende til inspektionsorganet, der inspicerer klassificerede virksomheder, planen for håndtering af opløsningsmidler og informere om handlinger til reduktion af forbruget af dem.

 

__________________________________________________

 

VOC – flygtige organiske forbindelser (emissioner)

Reduktion af flygtige organiske forbindelser (VOC)

 

LOVGIVNINGSMÆSSIG KONTEKST

 

Den franske lovgivning om reduktion af VOC-emissioner falder ind under rammerne af den franske miljølovgivning af 1. juni 2015 og SEVESO III. Industrivirksomheder, der hører under nomenklatur 4330, skal etablere en plan for håndtering af opløsningsmidler for at reducere deres VOC-emissioner.

Den vedrører derfor alle franske industrivirksomheder, der opbevarer eller anvender mere end 1 ton antændelige opløsningsmidler.

 

Definition af en VOC

Stof, der kan findes i gasform i atmosfæren og som direkte eller indirekte påvirker dyr eller naturen.

Methan anses ikke for at være en VOC, da det ikke har direkte indvirkning på sundheden. Begrebet VOC burde egentligt kaldes VOCMN (VOC uden methan). Methan er dog stadig en drivhusgas.

Alle organiske stoffer eller blandinger, som findes i gastilstand eller som fordamper meget let under klassiske temperatur- og trykbetingelser under deres anvendelse er derfor en VOC. Det vedrører derfor primært opløsningsmidler, hvis de har et damptryk over 0,01 kpa ved en temperatur på 293,15 K (20°).

BEMÆRK: Blandinger af butan og propan, som anvendes som drivgas i aerosoler, anses for at være VOC. 

Det er af disse forskellige årsager, at den franske lovgivning er blevet strengere i forhold til grænsen for lagermængden og anvendelsen af brændbare opløsningsmidler

(≤ 60 °C) og for aerosoler af butan og propan i juli 2015.

 

// Se afsnittet Aspekter ved brandsikkerhed - Afsnittet Antændelige væsker //

 

__________________________________________________

 

BIONEDBRYDELIGHED

Bionedbrydelighed af opløsningsmidler, affedtende opløsningsmidler, rengøringsmidler i industrimiljøer

 

Bionedbrydeligheden er en forbindelses eller et produkts evne til at nedbrydes af biologiske organismer, som f.eks. bakterier, svampe, alger, i et favorabelt miljø med lys, luftfugtighed, ilt, og den tid, der er nødvendig for at opnå denne bionedbrydelighed.

Salgsargumentet ”100 % bionedbrydeligt” kan, hvis det ikke kan gendrives, vise sig at være vildledende, når der ikke angives nogen tidsangivelse.

Det kræver 2 uger til 1 måned at nedbryde toiletpapir, 1 til 5 måneder for et æblekernehus, 1 til 5 år for et cigaretskod, 450 år for en almindelig plastikpose, og 4,5 milliarder år for uran 238.

Procentdelen af bionedbrydeligheden af et produkt afhænger derfor også af tiden.

Hvis lovgivningen og standarderne er tydeligt fastsat for produkter, der forbruges i stor stil, plastikposer, emballage, rengøringsmidler, vaskemidler osv., mens produkter til erhvervsbrug genstand for mange analysemetoder og karakteringsmetoder.

 

PRIMÆR BIONEDBRYDELIGHED

Den er fastsat i henhold til CEC L 33 T 82. Oprindeligt blev denne testmetode udviklet til smøremidler, men den er en valid indikator, som på den ene side overlapper resultaterne opnået ved andre metoder, og som kan anvendes på opløsningsmidler, som ikke altid bruges som affedtningsmidler, men også som smøremidler, især ved elektroerosion ved skæring, stansning, presning af metalplader, når operatørerne anvender flygtige væsker.

Den primære bionedbrydelighed definerer procentdelen af bionedbrydning efter 21 dage ved 25 °C.

 

LET BIONEDBRYDELIGHED

Den er fastsat i henhold til tests fra OECD 301 A, som tilsvarer ISO 7827-standarden.

Fastsat i henhold til OEDC 310 A.

Definerer forsvinden af opløst organisk stof, dvs. procentdelen af bionedbrydning efter 28 dage

 

ENKEL OG FULDSTÆNDIG BIONEDBRYDELIGHED

Fastsat i henhold til OECD 310 C. Denne metode kaldes også Modified MITI Test.

Definerer procentdelen af bionedbrydning over 28 dage, men også den nødvendige tid i dage for 100 % bionedbrydning.

Afhængigt af den valgte metode og den aktuelle tilstand af analyserne, der anbefales af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), kan et opløsningsmiddel med en procentuel nedbrydning, der er højere end 80 %, derfor kvalificeres som bionedbrydeligt, let bionedbrydeligt eller fuldstændigt bionedbrydeligt.

Den franske lovgivningsmæssige kontekst i forhold til industrien og forurening af jord og vand er defineret af det franske DREAL. De anfører, at 

"dem, der forurener, betaler". Hvis DREAL udfører kontroller af klassificerede virksomheder, kan DREAL ligeledes kræve en kontrol af enhver virksomhed efter en ulykke.

 

WGK-KLASSIFICERING

Denne klassificering stammer fra Tyskland, men den anvendes over hele verden.

Alle stoffer er registreret og klassificeret. Produkter, der indeholder dette stof, uanset mængden, er underlagt den samme klassificering.

Der findes 3 klasser

WGK klasse 1: Let farligt for vand

WGK klasse 2: Udgør en fare

WGK klasse 3: Meget farlig for vand

 

__________________________________________________

 

SDS

(Sikkerhedsdatablad)

 

LOVGIVNINGSMÆSSIG KONTEKST

 

Sikkerhedsdatablade vedrører alle stoffer og blandinger af kemiske produkter. De udarbejdes af producenter eller distributører af opløsningsmidler og affedtningsmidler og henvender sig til brugere, arbejdslæger, arbejdsgivere, medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter. De skal være i overensstemmelse med REACH-forordningen (EØS) 1927/2006 af 18. december 2006 og CLP-forordningen 2017/776 GHS

Alle sikkerhedsdatablade, hvor udarbejdelses- eller offentliggørelsesdatoen er før 1. juni 2015, lever derfor ikke op til forordningen. Desuden skal sikkerhedsdatablade administreres, dvs. at alle lovmæssige ændringer eller ændringer til selve produktet, skal kommunikeres til brugeren.

 

__________________________________________________

 

GLOBALT OPVARMNINGSPOTENTIALE (GWP)

F-gas-direktivet

 

EU-forordning 517/2014 af 16. April 2014 om fluorholdige drivhusgasser (F-gas-direktivet) forbyder udledning af fluorholdige gasser, der har en GWP over 150.

Dette forbud er gældende.

På COP22 blev det besluttet, at snart forbydes alle HFC’er, herunder HFC’en 152A. Vi garanterer, at vores aerosoler er fri for drivgas med GWP.

__________________________________________________

 

BIOAKKUMULERING Biokoncentration 

Bioakkumulering for affedtende opløsningsmidler til industriel brug

 

Bioakkumulering eller biokoncentration betegner evnen for organismer, herunder dyr (skaldyr), til at absorbere og koncentrere visse kemiske stoffer i hele eller dele af deres organisme.

Det adskiller sig derfor fra bionedbrydning, men det er en bidragende faktor. Desto lavere bioakkumulering, desto hurtigere bionedbrydning.

 

Standarden ASTM E 1688 definerer bioakkumulering i sedimenter.

Inden for økotoksikologi er målingen af Log KOW (log P), dvs. fordelingskoefficient for oktanol og vand, referencen.

Det forklarer et molekyles tendens til at akkumulere i de biologiske membraner i levende organismer. Hvis den er høj, er risikoen for bioakkumulering høj.

Et opløsningsmiddel, som har en Log KOW under 3, betragtes som svagt bioakkumulerende.

 

Målingen af log P anvendes ligeledes til at definere lægemidlers persistens, herunder anæstesimidler, for mennesker.

 

__________________________________________________

 

OZONNEDBRYDNINGSPOTENTIALE

(ODP)

Ozonnedbrydningspotentiale (ODP) for opløsningsmidler og affedtningsmidler til erhvervsbrug

 

 

Ozonnedbrydningspotentialet for et opløsningsmiddel eller en gas er nedbrydningen af stof, som påvirker ozonlaget.

Mens halogenerede alkaner såsom CFC'er eller visse HCFC'er har været forbudt i mange år, kan affedtningsopløsningsmidler stadig indeholde n.brompropan, (n.propylbromid-nPB), der anvendes ufortyndet til affedtning med damp, eller som blandet i kolde affedtningsmidler. Dette stof har en ODP på 0,027 og er derfor ikke underlagt et forbud. Reference R 11 eller CFC 11 ODP = 1.

 

__________________________________________________

 

FORURENING AF VAND OG JORD

Risiko for forurening af jord og vand fra affedtende opløsningsmidler til industriel brug

 

Alle industrivirksomheder, som opbevarer, anvender, omdanner eller distribuerer kemiske produkter, der er farlige i forhold til antændelighed eller giftighed, er berørte.

Forurening af vand (grundvand, vandløb, kloaknettet) eller af jord kan ske ved en tilsigtet bortskaffelse, især ved indtrængen på et anlæg, en utilsigtet bortskaffelse, i tilfælde af et udslip pga. svigtende udstyr eller en brand- eller eksplosionsulykke.

 

I sidstnævnte tilfælde, som desværre er den almindeligste, er forskellige typer ulykker mulige:

  • Brand med frigivelse af giftige dampe og varmeudstråling
  • UVCE (Unconfined Vapor Cloud Explosion): Eksplosion af ikke-indesluttet sky af antændelige dampe
  • BLEVE (Boiling Liquid Expanding Vapor Explosion), som generelt vedrører eksplosion af en beholder efter en forøgelse af temperatur og tryk
  • BOLL OVER Fænomen, som kan opstå, når der er en vandhinde til stede i en beholder til opbevaring af kulbrinter, og den opvarmes efter en varmebestråling
  • DOMINOEFFEKT Ulykke, der medfører en eller flere andre ulykker

Det er derfor altid meget sandsynligt, at jord og vand forurenes efter en ulykke. Hvis virksomheden er underlagt deklarering eller godkendelse, foretager DREAL altid systematiske kontroller.

 

Det franske DREAL er politiet for vand. Det er garant for artikel L 210 i miljøloven "vand er en del af nationens fælles arv". Dekretet 93-743 af 29. marts 1993 fastsatte nomenklaturen for alle industrielle virksomheder og aktiviteter, der er underlagt deklarering eller godkendelse. Dekretet af 11. maj 2015 ved navn SEVESO III fastsætter den nye grænse for deklarering til 1 ton antændelig væske. (Se afsnittet om aspekter ved brandsikkerhed).

 

I forbindelse med affedtende opløsningsmidler anses stoffer eller præparater, der indeholder halvmetaller, tungmetaller, visse kulbrinter, der indeholder benzen eller polycykliske aromater, der indeholder halogener (klor, fluor, brom), som de farligste med hensyn til risikoen for vand- og jordforurening.

 

Med hensyn til jordforurening, uanset oprindelse eller årsag, er reglerne enkle og er fastsat ud fra "dem, der forurener, betaler". Selv jordanalyser er ekstremt nemt at udføre med de nuværende analysemetoder, kan omkostningerne ved at fjerne forurening fra jord være enorme.

 

Der foretages 30.000 kontroller regelmæssigt hvert år i Frankrig. Det franske DDT, vandværkerne, ONEMA, men også gendarmerne og borgmestrene er ansvarlige for at identificere overtrædelser.

 

__________________________________________________

 

INDUSTRIELT AFFALD

Forpligtelser i forbindelse med industrielt affald

Opløsningsmidler og affedtningsmidler til professionel brug

 

Ministerdirektivet for miljø 2008/98/EF fastsætter de primære formål samt prioriteringer af handlinger i forhold til industrielt affald

 

  1. Forhindring af affald
  2. Genanvendelse
  3. Genbrug
  4. Genindvinding
  5. Eliminering (forbrænding)
  6. Håndtering af slutaffald

 

”Enhver producent eller ihændehaver af industrielt affald er ansvarlig i henhold til loven for sit affald, og de betingelser for, hvordan de indsamles, transporteres, elimineres eller genanvendes. Det er ansvarsprincippet for producenten eller ihændehaveren, som skal kunne retfærdiggøre den endelige destination for affaldet og deres elimineringsmetode.”

 

Klassificeringen af industrielt affald, der er genstand for en nomenklatur (kode på 6 tal), er anført i den franske miljølov R 541-7 til R 541-11 og bilagene R 541-8

 

Denne nomenklatur er opdateret, så den er i overensstemmelse med CLP-lovgivningen og er gældende fra 1. juni 2015.

 

CLP-forordningen definerer en fareklasse for et stof eller en blanding, men også for affald, som afhænger af alle de produkter, som affaldet består af. Hvis produktet er klassificeret som farligt, er affaldet også klassificeret som farligt, og der kræves udstedelse af et affaldssporingsdokument. Affaldet skal derfor afhentes af et godkendt anlæg.

 

Den franske miljølovklassificeringen for industrielt affald er anderledes.

Gruppe 4000 om lagring og den lagrede mængde

Gruppe 3000 om selve affaldet (IED-grupper)

Gruppe 2700 om aktiviteter

 

Industrielt affald, som genereres ved anvendelsen af opløsningsmidler, affedtningsmidler og rengøringsmidler, hører under klassifikationerne

070 101 vandige rengøringsmidler

070 103 halogenholdige opløsningsmidler (chlor, brom, fluor)

070 104 ikke-halogenholdige opløsningsmidler

160 504 tryksatte beholdere (aerosoler), som har indeholdt opløsningsmidler eller affedtningsmidler eller rengøringsmidler

__________________________________________________

 

SPRAYDRIVGASSER

Særligt tilfælde for opløsningsmidler, der er emballeret i spraydåser

Tryksatte beholdere

 

De miljømæssige aspekter for opløsningsmidler til brug som affedtningsmidler, rengøringsmidler, dekontaminanter, bremserens og blæsere, der er til stede og brugt i spraydåser, skal ligeledes tage højde for de drivgasser, som de indeholder.

 

FLYDENDE GAS TIL SPRAY

Isobutan

Isobutan bruges meget ofte, da det har et kogepunkt på -11,7 °C, i stedet for butan og propan. Et eksempel er, at man ikke længere finder gasaerosoler til bærbare gasapparater til camping. Aerosolen Butagax, som blev fremstillet i Korea, er forsvundet fra vores lagre.

 

Butan og propan

Propan har et kogepunkt på -44 °C, og det findes derfor altid i blanding med butan, som har et kogepunkt på 0 °C.

 

Fordele: tilgængelig, billig (BP-blandingen er en LPG, der gjort specielt lugtfri til denne applikation),

Stor gasreserve i sprayen, god opløsningsevne i størstedelen af produkterne, svagt internt tryk på 2,5 bar, der muliggør brug af beholdere på 12 bar med lave omkostninger.

Forholdet mellem aktivt produkt/drivgas er ekstremt lille.

 

Ulemper: Flammepunkt på -58 °C, ekstremt antændeligt.

Er en VOC.

Lagring i begrænsede mængder. Ny SEVESO III-forordning,

ICPE-grupperne 4320/4321.

Forbud mod opbevaring i GMS eller GSB. Der kommer fremtidig lovgivning for specialiseret PS.

Høje forsikringspræmier som den primære årsag til brandskader (oftest forbundet med håndtering).

Butan og propan har flere patologiske risici på den toksikologiske plan. Hvis det kommer ind i kroppen, kan der produceres ved reaktion med proteiner eller nukleinsyrer forskellige giftige metabolitter, som spredes i organerne.

 

CFC/HCFC/HFC

Forbuddet mod produktion af CFC-gasser blev indført i 1995.

Forbuddet mod HCFC-gasser har været mere gradvist, som startede i 2007 for HCFC’er, der har en lav ODP men en høj GWP.

Disse gasser er blevet naturligt erstattet af HFC’er og særligt af HFC 134 A med et kogepunkt på -25 °C og som ikke er antændelig.

EU-forordningen 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser (F-gas-direktivet) forbyder udledning af fluorholdige gasser, der har en GWP over 150. Det er tilfældet for HFC 134 A.

Dette forbud har været gældende siden 1. januar 2018.

Sprayproducenter er gået over til HFC 152 A, der har en GWP på 124, som derfor er mindre end 150. Selvom HFC 152 A, som er ekstremt antændelig ved -50 °C, svarer dets kogepunkt på -25 °C til HFC 134 A og krævede ikke omformulering af produkterne.

Denne løsning har ikke en stor fremtid. Parterne (197 lande) til Montrealprotokollen (1987), som deltog i et møde i juli 2016 i Wien, har fastsat skæringsdatoerne for stoppet af brugen af alle HFC’er.

På COP 22 blev det kommende forbud mod alle HFC’er, herunder HFC 152 A og alle dem, som har et globalt opvarmningspotentiale, besluttet. Denne aftale er underskrevet af 197 lande (GWP for en HFC, der er 14.000 mere skadelig end CO2). Reference: UNFCCC, COP 22.

Det nye valg, som visse sprayproducenter har truffet for at erstatte HFC 134 A med HFC 152 A, er derfor ikke permanent.

 

HF0

Der er kommet en 4. generation af fluorholdige gasser: Hydrofluoroolefiner, som kaldes R1234ze. Denne flydende gas har en ODP på 0 og en ubetydelig GWP med et kogepunkt, der minder om HFC 134 A (-19 °C).

Den aktuelle pris er meget høj, men den bør falde, hvis den bliver mere almindeligt anvendt som kølemiddel i klimaanlæg og i polyurethanskum.

 

DME

Dimethyelether eller methoxymethan er blevet opgivet af producenter af spraybeholdere. Med et kogepunkt på -24 °C og et flammepunkt på -41 °C erstatter ikke et omkostningseffektivt alternativ til butan og propan. Men det har en fantastisk opløsningsevne, en høj gasreserve og en fremragende vandopløselighed.

Methoxymethan (DME) anvendes dog stadig inden for kosmetikbranchen: hårlak, hårgel, barberskum.

DME har eksisteret i meget lang tid, og de meget kendte aerosoler fra Start Pilote indeholder kun DME.

Da DME er en ethanolisomer, kunne store mængder fra biomasse blive tilgængeligt i de kommende år og blive en interessant drivgas med biologisk oprindelse.

 

KOMPRIMERET GAS TIL SPRAY

CO2

CO2 eller kuldioxid er den ideelle gas, da den stammer fra naturlige kilder. CO2, som også kaldes R 744 inden for køling, er en luftart, som derfor findes i atmosfæren, ligesom argon, helium, oxygen og nitrogen. CO2 har desuden fungeret som reference for at fastsætte

for andre gasser. Eksempel: Co2 GWP = 1 - HFC 134a GWP = 1.430

CO2 fra fotosyntese findes i underjordiske lag. Denne komprimerede gas, som er ikke antændelig, ikke eksplosiv, inert og bakteriostatisk, har kun en fejl: Den er ikke let at blande i størstedelen af emballerede produkter, hvis deres viskositet er høj.

Inden for traditionelle gasningsteknikker med Impact Gazing er det nødvendige tryk for højt og vil deformere beholderne.

 

Fordele: ikke antændelig, ikke eksplosiv, ikke brændbar

Godkendt drivgas til applikationer inden for fødevareindustrien og landbruget (CO2 bruges til at tilføre bobler til kulsyreholdige drikkevarer samt til

dækning og bakteriostatisk beskyttelse af fødevarer under vakuum).

 

Ulemper: CO2 er ikke kompatibel med tryksatte beholdere med vand eller spor af vand.

 

Fordel eller ulempe: Markedsføringsvalg: Komprimerede gasser udgør kun en meget lille procentdel af en spray og derfor er der en meget stor andel af produkt i beholderen. Det kan være en fordel eller ulempe i forhold til den endelige pris.

 

Kvælstofforilte (N2O)

Kvælstofforilte bruges primært i hospitalsmiljøer.

Det er i modsætning til CO2, som anvendes som drivgas i spray, delvist opløselig i vand, hvilket gør det muligt at anvende den i vandholdige formuleringer, cremer, flødeskum, rengøringsmidler osv.

Ikke-brændbar gas, den er forbrændingsnærende i ren tilstand, det er den ikke ved tilstedeværelse af vand.

N2O har en GWP, der er 298 gange højere end CO2, men da der bruges en meget lille procentdel af komprimerede gasser i spray (2-3 %), er den langvarige effekt meget lille

(især hvis man sammenligner den med butan og propan, som har en GWP, der er 300.000 gange højere end CO2).

 

Kvælstof (N)

Kvælstof er, ligesom naturligt forekommende kuldioxid, en ideel gas i forhold til miljøet.

Det repræsenterer 78,06 % i volumen i den luft, der omgiver os.

Kvælstof produceres i øvrigt ved flydendegørelse af luften.

Det er en komprimeret, ikke antændelig, inert gas, som, pga. dens meget lave kogepunkt på -195 °C, kræver anlæg, der er særligt tilpassede, især fødevareemballeringsmaskiner.

Anvendelsen af kvælstof er almindelig i produktionen af meget store produktioner, f.eks. til deodoranter, hårlak osv., og det er en perfekt gas til vandholdige formuleringer med højt indhold af aktivt materiale, hvis det emballeres i Gazer Shaker.